Nu' det Jul IGEN! Sgu.

Jeg synes lige jeg har sagt: "Fa'me godt der er ET HELT år til jul igen!".
Og *bum* så står man midt i det hele atter engang...

Men i år har det faktisk været anderledes. Jeg har fået pyntet op. Altså bare lidt, 'ing. Lidt hjemmegjorte piberenser-stjerner i vinduerne og så en julestjerne-fætter-lampeskærmsagtig ting (du kender godt så'n en), som jeg fik bestilt hjem fra Indien for en DEL år siden.
OG jeg har fået lavet brændte mandler. Med succes! Og Junior har tilmed fået en kalender i år. Næh, to. Plus Bedstemor's adventskalender. Så han er me'et glad og står tidligt op for at kigge låger og kigge efter, om der skulle ha' været en fræk nisse.
Det har der så ikke. Endnu.

Men hvad er der med December? Den farer jo afsted. Hurtigere end alle andre måneder. Jeg bli'r lige overrasket hvert eneste år. Og de sidste julegaver er jo overhovedet ikke i hus. Og den til Manden og Sønnike ved jeg stadig ikke, hvad skal være!
*Gah*

Nå. Men ellers er alt godt. Vi hygger. Og prøver at slappe af. Vi har drønet rundt til alt muligt siden Lillesøster kom ud til os og det har tærret lidt på kræfterne, må jeg indrømme. Her i December skulle hun faktisk til synstest i Næstved, høresceening i Slagelse og til fysioterapeut i Holbæk. Og ydermere ville de egentlig gerne se hende på skele-ambulatoriet i Roskilde et par dage efter Nytår.
Æh... nejtak.
Først, da vores læge sagde, at det syntes han vi skulle, tænkte vi, at det kunne vi da godt. Men ved nærmere eftertanke (og nu, hvor vi har haft nogle måneder at lære Lillesøster at kende) vælger vi at takke nej. For nu. Vi orker ikke, at hun skal puttes i een eller anden kasse, der hedder "Hun kommer aldrig til..." eller "I skal ikke regne med...". Men mest af alt, har jeg ikke lyst til, at hun skal udsættes for mere. Det lille menneske. Hun kan både se og høre og hun er skøn. Ja, hun ser anderledes ud. Men som en gammel veninde sagde til mig forleden: "Hvor er det bare et frisk pust, når alle er så skide ens nu om stunder!"
Så... vi takker nej og bliver hjemme og glæder os til julen. Med mere ro på.

Og NU til årets julebillede af ungerne! 

En hus-nisse og en lille skov-nisse.

Glædelig jul! Og husk, at Julen er hjerternes fest! Det er NU du må lade dig selv ønske. Er det ikke skønt?!

Jeg lever - jeg er her. Stadig.

Nåm, så gik der lige lidt tid.. Kan man sige. 
Så lang tid, at jeg ikke længere kunne huske mit kodeord til min første blog; Cirkus Rank & Freydi. Simpelthen. Så nu er jeg her. 

Menøh... Jeg fik travlt med andre ting, såsom skolegang, flytning, graviditet og fødsel.

Men nu sidder jeg her, på barsel, og har nu nærmest pligt til at opdatere Bedsterne (og andre) med billeder og fortællinger.
Så nu må vi se, hvor meget jeg gider og orker i denne omgang.

Men jo, jeg besluttede at sætte mig tilbage på skolebænken, men hvad skulle jeg dog lære?? Universitet var udlukket, da jeg simpelthen ikke har nok selvdiciplin til lektier og hvad har du. Desuden falder jeg i søvn, når jeg læser.
Jeg tænkte på Chokolatier, men den uddannelse var nedlagt. Øv. Men via dén tanke kom jeg ind på de Tekniske Skolers sider, og pludselig stod der "Dyrepasser".
"Ha! Det vil ALLE da være! Det vil jeg da osse!", tænkte jeg og meldte mig til grundforløbet.
Det var 20 fantastiske uger! Intet mindre! Nøj, hvor jeg hyggede mig. Og det var fedt at være (langt) den ældste i klassen, for så kunne jeg føle mig enormt klog ;-)

Og så blev jeg gravid og så flyttede vi til Holbæk, i lejlighed med fjordudsigt. Og jeg fik min eksamen og sprang derefter over på "Produktionsgartner" (som var knapt så spændende) for at jeg kunne fordrive tiden + lære lidt om planter, indtil jeg skulle på barsel.

Og så fødte jeg *SVUP* på selveste terminsdagen, hjemme i min Mor's og Far's udestue, med den sødeste hjemmefødsels-jordemoder, min mand, sønnike og mine forældre.
Vi fik en lille pige, der hedder Lue Eo, som skreg og suttede og havde alle sine reflekser.
Hun lignede een, der var fløjet forkert. Så vi tænker, at der ét eller andet sted i Nepal eller Peru sidder en mor og far med et meget hvidt barn med et meget stort hoved.
Men nu bor hun altså hos os. Og vi bliver fulgt af en flinker læge, der synes det er mega-interessant, at pigebarnet har et så lille hovedomfang som hun nu engang har.
Så det hygger vi os med indimellem.

Ja, så det var lissom dét. Nu er alle vist mere eller mindre opdaterede.

Og så nogle billeder til de visuelle.