mandag den 19. august 2013

1 år - lækkert hår!

Tænk, idag er det allerede et helt år siden, at Lue Eo kom ud til os ved den skønneste hjemmefødsel i mit barndomshjem!
Hun var ikke speciel køn, da hun kom ud, så man må sige, at det klæ'r hende at blive ældre.

     

Igår fejrede vi hende med den nærmeste familie og det var hun lidt betuttet over - lige indtil hun fik lov at gå om bord i al gavepapiret. SÅ var hun i sit es igen!

Hun triller nu rundt helt bevidst og er rigtig dygtig til at lave fagter til vores sange. Jeg synes, hun så småt også er begyndt at efterligne ord. Hun har ihvertfald lige aet mig (med flad hånd, tak - ikke de der kradse negle!) og sagt "Aaaa-aa".
Kravleriet lader vente lidt på sig, men jeg tror ikke, det kan vare så længe. Hun vil rigtig gerne, men hun behøver både afspænding og lidt mere træning. Men snart, SÅ er den der!

Men hun er kvik i pæren, er hun. Og uendelig sød! Hun er og blir min lille øjesten.

Tillykke Lue Bue Morgenfrue !


søndag den 11. august 2013

Første Skoledag!

Igår havde Saxe sin allerførste skoledag! Det var stort! *Kømpestort!*

Han havde talt ned i månedsvis og endelig oprandt dagen og han forlangte flag på bordet og pandekager til morgenmad. Det fik han. Og vi sang Hr Skægs sang "Første skoledaaaag, første skoledaaaag..." - og vi græd en lille smule.

Kl. 09.50 trillede vi ind på skolens område med "Skæg med ord" drønende for fuld hak ud ad bilradioen og jeg fik bakset mit kamera frem af tasken og stillede Saxe på nøjagtig samme sted på parkeringspladsen, hvor jeg stod for *regne-regne* 27 år siden og fik taget billede af MIN mor, da jeg havde første skoledag (dog i 1. klasse).


Det var meget nostalgisk.
(Jeg prøvede så at finde det billede igår, men det ku' jeg så ikke lige..)
Og så gik vi ned i skolegården, hvor alle de andre spændte børn og deres forældre ventede på, at inspektøren skulle holde sin årlige velkomsttale.
Alle 0. klasserne blev nævnt ved navn og budt velkommen til skolen. Vi blev gennet ud i klasserne, hvor eleverne skulle finde deres plads. Efter et par korte beskeder om skoleintra *gys* og skolefotos, blev vi forældre smidt ud og så var vores dreng officielt et skolebarn med egen plads, skolebøger, postmappe og klassekammerater!

Og så stod vi der. Med de andre forældre. Og var for generte til at tale med nogen.
Men så fangede Søren en kop kaffe og pludselig var der en, jeg kendte og så var alt rart igen.
Jeg spottede flere forældre, hvis søskende, jeg havde gået på selv samme skole med og så kørte tidsmaskinen inde i mit hoved.
Hvor sjovt, som verden er skruet sammen.
Jeg kunne se mig selv sidde alene på gyngen og græde over, at Ulla havde drillet og nu legede med min bedste veninde. Og nu stod jeg her; voksen - ikke sur på Ulla mere og kan lege med min veninde så tit jeg vil, for jeg har bil og bor 3 km fra hende - og med min egen søn og datter ved min side.

Da ungerne var færdige i klasserne, spiste vi alle frokost sammen i skolegården. Bagefter løb Saxe ud og legede med en klassekammerat og 5 min. efter var han sur og der var 'aldrig noget, der ku' gøre ham glad igen'. Så vi kørte hjem til 'Verdens kedeligste lejlighed' og satte Phineas og Ferb på. Det hjalp heldigvis og han er nu klar til at tage tasken på ryggen igen imorgen.


Så er det bare, om Moren kan klare den nye hverdag...? Uha.

torsdag den 8. august 2013

Og apropos...

Så har vi bryllupsdag idag. Træ-bryllupsdag.
Det er 5 år.
*Swoosh*
Det er da også noget.

Jeg tror, vi snupper fem til.


tirsdag den 6. august 2013

Tiden er nog't mærkeligt nog't...

Så er vi allerede i August. Hvad sker der med det??
Det har været en dejlig sommer.
Vi købte bil for en måneds tid siden (efter en pause på et år) og så fik den ellers et par drag over nakken! Snart 2000km har vi allerede kørt i den!
Vi startede med at besøge vennerne i Økobyen. Det var tiltrængt. Bagefter drønede vi til Ebeltoft og holdte ferie hos Svigerne i 10 dage med udflugter til Horsens (for at hjælpe med at bygge Earthship) og Århus (for at lytte til Indra i domkirken). Vi fik leget og badet og spist is.
På 10. dagen tog vi turen ned gennem Jylland og landede hos Tante og Onkel, hvor vi blev forkælede som vanligt. Uha, det var rart!
Efter en forholdsvis god nats søvn kørte vi over Fyn, med stop i Odense for at besøge gode venner, og så var vi hjemme på pinden igen.
Det var manden ikke så tilfreds med. Han ville ha' mere. Så nogle dage efter kørte vi til Sverige, hvor vi havde tre-fire dage i forældrenes sommerhus. Praktisk og herligt!




Og nu er Saxe startet i SFO og Lue fylder 1 år om under to uger..!!
Det kan man jo ikke forstå. Hvor blev tiden af?
Jojo, jeg blev 34 somre for 1½ uge siden, men ... det betyder vel ikke, at mine børn OGSÅ bli'r ældre?! Eller hvad??
Saxe rev også tand nr. 2 ud forleden. "Tænk, at du har sådan en gammel dreng, der har tabt TO tænder", sagde han til mig, mens han aede mit hår.
Ja, tænk engang... Og på lørdag er det FØRSTE SKOLEDAG!

Og Lue blir også større. Hun lærer nye ting og er ved at blive en rigtig putte-pige. Dét er skønt! Der er da ikke noget bedre, end ens barn, der putter sig ind til een.
Vi er ved at lære hende at kravle. Hun bevæger selv sine arme, mens vi bevæger hendes ben.
Hun er begyndt at rulle fra mave til ryg og hun er så småt begyndt at lave fagter til en bestemt sang, vi synger hver dag.

Min barsel er slut og jeg er gået igang med at søge, om jeg kan få tabt arbejdsfortjeneste og træne Lue herhjemme. Det kan blive en langtrukken affære, fik jeg at vide idag. Men jeg håber, at vi får masser af hjælp fra både vores læge og fys.

Jeg synes, der sker en hel masse samtidig med, at der ikke sker så meget.
Men det er jo ikke noget nyt... :-)