tirsdag den 29. januar 2013

Hvad bidrager DU til?

Jeg tænker meget. Ræddi meget! Og jeg tænker endnu mere nu, hvor nyheder og oplysninger fra hele Verden bliver spredt via de sociale medier. Og jeg kigger, læser, lytter, lærer og undersøger yderligere.

Men nu, hvor jeg er 33 somre plus det løse... og endda har 2 (TO! *Gisp*) børn, synes jeg ét eller andet sted, at det er på tide, at jeg GØR noget!

Verden er jo mere eller mindre i brand, men det er de færreste, der tager sig oprigtigt af det. Man læser måske en kort artikel, at folk i Andesbjergene forøvrigt kommer til at mangle vand pga den globale opvarmning. Og isen på Grønland smelter hurtigere end nogen havde turde forudse. Og på Polerne ligeså. Og der er flere og større naturkatastrofer end hidtil.
Men altså... hvad har det egentlig med mig og os at gøre??
Vi fortsætter troligt med at købe nyt og smide ud. Vi kører biler og rejser med fly. Vi bruger engangsbleer og ditto hygiejnebind. Vi spiser produkter fra dyr - allerhelst det billige. Og vi støtter firmaer som Shell og McDonalds, fordi vi lissom køber ting hos dem.
De fleste ved jo godt, at det ikke er fedt. Men hvorfor bliver man så ved at bidrage til en Verden, som vi godt kan se, drøner afsted af en knapt så hyggelig vej??

Forleden så jeg noget af et foredrag med en dyreaktivist. Han ville vise sine tilhørere en video med dyr, der blev slagtet og hvordan dyr generelt har det, mens de producerer mad til os. Han bad folk om IKKE at kigge væk. Og hvis de alligevel gjorde, ville han bede dem om, i det mindste at tænke over, hvad de bidrager til.
Jeg kunne se under 1 minut.
Og så måtte jeg jo tage mig sammen og tænke over, hvad jeg bidrager til. Hvilken Verden ønsker jeg? Og hvad kan jeg gøre ved det?


Jeg har fået rigtig svært ved at nyde kød. Jeg tænker ikke på det som en ting mere. Det er kroppen fra et levende væsen, der måske endda har været rædselsslagen og blevet slået ihjel på iskold manér. Sammen med hundredevis af andre artsfæller.
Og så står jeg dér med min egen baby på armen og tænker; Hvad er egentlig forskellen på at spise min baby og en kylling eller en kalv?
Er det fordi vi tænker, at dyr er dumme / de har ingen følelser?
Folk er jo stadig helt bestyrtede, når de tænker på KZ-lejrene under 2. Verdenskrig og den måde folk blev behandlet på. Men hey, de blev i det mindste ikke ædt. Ville det have været værre?
(Og hvorfor spasser folk så sådan ud, hvis en fx en haj eller en løve spiser et menneske?)

Nå. Så jeg vil GØRE noget ved det. Maden herhjemme bliver nu overvejende vegetarisk/vegansk. Jeg vil ikke bidrage til det svineri mere!

Affaldsproblemer oplever vi i DK ikke så meget af. Vi tænker, at når vi smider noget ud i den store skraldespand, så er det væk. Så er det andres problem! Men har du prøvet af billed-google "landfill" ? Det er SÅ ulækkert! Folk vader rundt i skrald verden over. Der er så meget, at det bliver dumpet i havet. Og alligevel fortsætter folk med at købe nyt - og *surprise* - så fortsætter producenterne med at producere. Og bruge af alle natur-ressourcer - uanset hvor vigtigt disse er for dyr og menneskers overlevelse.


Men hvorfor?? Jeg forstår det ikke. Og jeg bliver jo trist - især på mine egne (nåja, og jer andres) børns vegne. Det blir jo deres problem. Og deres børns og børnebørns problem.
Hvorfor er vi så kolde og tørrer det af på dem?
Bruger du engangsbleer og engangsbind? De er omtrent 500 år om at blive nedbrudt (hvis de ikke er pakket yderligere ind i plastikposer). Og mens de ligger der, opstår der spændende nye vira. Mums.
Til begge mine børn har jeg valgt stofbleer - og til mig selv, stofbind. Folk synes det er ulækkert (uden at ha' prøvet det), men jeg synes at plastikbleer er simpelthen så ucharmerende - både på en baby og når den havner som affald. Og hygiejne, tja det handler jo om en gang håndvask. Og det er vel ikke så svært.

Vi har heller ikke bil mere. Og det er sjældent, at vi har 'savnet' en. Vi kommer nok til at 'mangle', men jeg har altså ikke lyst til at give Shell og de andre ubetænksomme firmaer, der smadrer miljøet flere midler til at fortsætte deres bedrifter.
Så må vi finde på en anden løsning med at komme frem og tilbage.

Det går jo ikke. Nogen må jo gøre noget! Og jeg er kommet frem til, at JEG er faktisk også 'nogen'.
Så... derfor.

Omlidt skal hele familien med fly til Kina. Og flyrejser er jo noget af det værste. Men det skal jeg nok ikke tænke så meget over. Vel..?!?