søndag den 17. januar 2016

Hey, hey! Nyt indlæg!

Så gik der to uger med intro til GAPS-diæten. Det føles som utrolig meget længere tid!

Åh sukker. Hvedemel! Pyha.
Pludselig mærker jeg, hvad det gør ved mig. Både det dårlige - men også det gode; Trygheden, bong-heden og trangen til bagefter at putte sig under dynen og 'sove den ud'. *Ah*
Det er ikke smagen af sukker, man er ude efter, kan jeg så fortælle. Det er kick'et. Det er dét, det gør i hjernen. Belønningen, der breder sig ud i kroppen.
Daddelkugler, slik sødet med stevia, banan og æbler. Det smager dejligt. Men det gør altså bare ikke det samme.
Nå.
Men altså, man kommer jo over det. Siger folk.
Sønnike græd over savnet af sukker og hvede de sidste to fredage... Og det forstår jeg udmærket.

Udrensningssymptomer: (Og det er altså kun minus sukker, hvede og mælkeprodukter)
-Ømhed på bagsiden af benene
-Ømhed i lænden
-Hovedpine
-Vand i kroppen
-Irritation
-Opblusning af eksem
-Træthed
-Lort, lort og atter lort(!)

Det gode:
-Saxe er allerede blevet stærkere (han kan nu dreje på salt- og peberkværn, hvilket han ikke kunne før(!))
-Os voksne har betydeligt længere lunte nu
-Færre vredesudbrud
-Kan føle tørst nu
-Kan føle tissetrang
-Kan føle træthed
-Går i seng når træt, istedet for at holde sig kunstig vågen på sukker
-Kan smage madens mange nuancer
-Kan smage sødt, hvor vi ikke før kunne smage det

Så... det er da meget godt :-)



Som sagt er der flere ting som Saxe savner og jeg prøver virkelig at give ham det - bare på en anden måde, selvfølgelig.
Han ELSKER sushi! Det er hans livret og det, han kan spise mest af. (Han plejer at spise 18 stykker!).
Så det moanede ham rigtig meget over, at han ikke måtte få.
Moren 'Googlede' og 'Pinterestede' GAPS SUSHI og så lavede vi simpelthen sushi med blomkålsris.
Og ved I hvad? Det blev godkendt! OGSÅ af faderen, der er notorisk blomkålshader!
Så det var bare skidegodt.
Og ydermere, så har jeg brugt tippet fra madiharmoni.dk , om at lave sovse af blomkål. Det lyder ikke særlig lækkert, men det virker og det ER faktisk rigtig lækkert. Jeg har lavet sovs med rød karry, gul karry og bechamelsovs i vores lasagne (hvor jeg skar tynde skiver butternut squash og brugte som plader).

Fra imorgen skærer vi ALLE korn, kartofler og gris væk. Så i de to næste uger vil vi nyde at spise bønner og linser, inden de også udgår af kosten.
Nu kommer jeg ikke udenom at lave ugemadplaner. Det kan jeg godt se.
Det er nok også meget godt ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar