Slut, prut.

I fredags havde Saxe sin sidste dag i Børnehaven. Som i... han skal ikke gå i børnehave mere, for om 1½ måned starter han i SKOLE!
Jeg forstår jo intet af det.
Her lige for et øjeblik siden, har jeg puttet Lue i en dragt (str. 74) som jeg TYDELIGT kan huske, at Saxe sov i. Og det kan jo ikke være meget mere end et par dage siden.
Det gi'r nul mening.
*Suk*
Men han er glad og er jo næsten ved at revne af stolthed bare ved tanken om at skulle bruge sin skoletaske, med tilhørende penalhus og alting, i hans SKOLE!
Og ikke nok med, at det er hans skole - det er også MIN skole. Jeg gik der til og med 2. klasse. Og tænk engang, at min egen dreng kommer til at sidde i samme klasselokale som mig. Dét er da for sjovt!
Heldigvis har de i mellemtiden lavet skolen om til en Lilleskole. Det var mildest talt ikke verdens mest pædagogiske lærere, der arbejde der i sin tid. *Gys*
Men nu vanker der bedre tider for skolen og vi ser, hvordan Junior ta'r det.
(Det er nu nok værre for mig, der skal op at aflevere HVER dag!)

Nå, men i anledning af hans sidste dag havde jeg lavet et FrugtMonster til ungerne. Det var i skarp konkurrence med en flot Fodboldkage, lagkage og is... Men eftersigende var de vilde med det og alt blev spist. Saxe var yderst tilfreds, så mon ikke vi laver sådan en fætter igen i løbet af sommeren.

Og Lue? Jotak, hun gumper afsted nu. Det er skønt! Omend vi nu (seriøst) skal ha' ryddet op og fjernet de knapt så børnevenlige ting fra gulv og lave hylder. Og der skal nok også fejes lidt oftere...
Jeg er meget glad. Fysioterapeuten var nemlig ikke så sikker på, at hun ville komme til at kravle (det sagde hun ikke direkte, men jeg fornemmede det) og da hun heller ikke kryber fremad, men istedet skubber sig bagud, var jeg lettet, da hun pludselig bevidst begyndte at gumpe sig hen til ting.
Jeg lokker med min mobiltelefon (I know...), så her i eftermiddags bevægede hun sig 3 meter gennem stuen.
Hun er også begyndt at lege 'Titte-bøh' med sin klud og det er jo evigt sjovt. Hun vinker og jeg sværger, hun nogle gange siger Ai-aiiiii (som i hej-heeej).
Hun har nu 8 tænder, som hun skærer mod hinanden - og det er knapt så sjovt for os andre.
Men hun er sådan en dejlig, glad pige, der gi'r mange smil og skrupgriner, når storebror laver kunstner.

Lue låner lige Moster Sus' gamle briller ;-)

Dyttenborg Knurrepark

For ... ja, en god måneds tid siden, tog mine forældre undertegnede + børn med til Lolland. Lørdag skulle jeg gense Knuthenborg (efter godt 25 år(!), vil jeg tro) og søndag var det Fætter Bobby's fødselsdag.

Det var sådan en dejlig dag i safariparken! Man skal jo ha' en HEL dag - for ikke nok med de fantastiske områder med lækre dyr, så har de lavet Danmark største naturlegeplads, inkl. vand-legeplads! Så fedt et sted! Saxe var ellevild og siden solen bragede ned over os, fik han selvfølgelig lov til at løbe ind og lege med vand. Først med lidt tøj på, for det var kun 'støvregn', der kom ud af de fleste vanddyser. Men efter 5 min. ku' jeg godt kalde ham tilbage og flå resten af tøjet af ham.

Og dagen efter skulle vi, som sagt, til 6 års fødselsdag. Det er sjældent, at fætrene får set hinanden, men NÅR de så gør, hygger de sig SÅ godt sammen!
Og sig mig, hvor blev tiden lige af??

Rip, Rap og Rup anno 2008

Rap, Rip og Rup anno 2013

LueNyt

For to uger siden var Lue til fys. og dagen efter til tjek hos ham børnelægen, der følger hende.
Det gik rigtig fint og jeg havde jo glædet mig til at hun skulle vise alle de nye tillærte færdigheder. Jeg remsede op, men det var ikke mange af dem, som hun gad at vise *Himle*. Men fyssen troede heldigvis på mig og skrev det hele ned. Flinke dame!
Hun spurgte mig, om jeg kunne få Lue til at klappe kage eller spille på munden. Æh, nej! Jeg kan da ikke få hende til noget som helst! Hun gør lige, hvad der passer hende.
Jeg fik nogle flere tips og tricks til træning af pigen og hun fangede det lynhurtigt. Super-sejt!

Den søde dame fik en kollega til at tage hendes klient næste dag, så hun personligt kunne aflægge rapport til vores læge.
Og det gjorde hun så - og sagde en masse fine ting om Lue; Nysgerrig, gå-på-mod, altid glad, lærenem/-villig, kvik og flere ord i dén dur. Og hun understregede nogle færdigheder, som hun syntes var specielt flot, at Lue har; fx faldreflekser til begge sider.
Det blev så bestemt, at der skal udarbejdes en såkaldt "genoptræningsplan" og så tager kommunen over. Det betyder, at en ny fysioterapeut skal følge Lue fremover og at vi kan søge om støtte derigennem. ...Vil jeg tro. Nu må vi se. Regler og systemer blir jo hele tiden lavet om.

Nå, men lægen målte og vejede Lue og mærkeligt nok er hun ikke rigtig vokset i højde og drøjte i flere måneder (65cm, 7kg) - men jeg kan se, hun vokser ud af sit tøj (74/80) , så ét eller andet MÅ der ske på den front. Mystisk.
Heldigvis er hendes hovedomfang øget en smule, så nu måler hun ca. 36½ cm.
Alle kurver er knækkede, men som lægen sagde, så trives hun jo  - og hvis det ikke var for hendes lille hoved, så ville han ikke løfte et øjenbryn.

Lue snakkede rigtig godt med i den time vi var der og charmede både læge og fys. Og det er jo et rigtig godt tegn.
Jeg fik også fortalt Hr Læge, om mine/vores oplevelser ved indlæggelsen og han tog kritikken til sig og ville tænke over det. Så det var dejligt - både at få lettet sit hjerte, men også at andre med små børn på hospitalet, kan få en mere positiv kommunikation med lægerne. Det er ihvertfald mit ønske.

I skrivende stund bruger Lue sin nedarvede stædighed på at lære at komme omkring. Der er jo mange ting i vores lejlighed, man kan få lyst til at stoppe i munden - eller bare skille ad.
Hun spræller stadig som en fisk på land, men kommer rigtig fint rundt om sig selv, skubber sig bagud og er sågar begyndt at 'gumpe' lidt + hun prøver at krybe 'army style' - hvilket nogle gange resulterer i, at hun ruller fra mave til ryg. Flot!
Hendes lyde er også meget varierede nu og hun siger "Hai!" (meget japansk-klingende) og "Jaah".

Det var fedt den anden aften, da følgende 'samtale' fandt sted:
Søren: "Hej Lue"
Lue: "HAI!!"
Søren: ?? "Siger du hej?"
Lue: "Jaaaah!"

Hun er en glad pige, med 6 tænder + 2 mere på vej. Hun bider hårdt (spørg selv storebror...) og hun elsker at kradse i ting. -Hvilket så har resulteret i mange uger med plaster, hue og strømpe på hånden. Børnesår er nederen. Punktum.
Men endelig i forgårs var det væk og vi kunne tage huen af hende og se hendes flotte garn.
Søde pige, altså.