Den dejligste dag i 100 år

Min helt vildt søde mand havde fødselsdag igår og jeg havde ikke rigtig kunne finde ud af, hvad jeg skulle gi' ham. Mest fordi det helst ikke måtte koste noget, da pengekisten er rimelig ...skrabet. Lad os bare kalde det dét.
Men så komjeg i tanker om, at noget af det han ønsker sig allermest er fred og ro - sammen med sin kone.
Så det fik han!

Jeg afleverede den ene unge til skolen og 'fritten' og den anden hos Bedsterne.

                                                                                                         

Vi pakkede frokost, kage, kaffe og the, tog varme jakker på og kørte til Maglesø, hvor vi gik rundt om søen og nød den smukke natur.
Så fandt vi bådebroen og satte os der lige midt i solskinnet. Vandet var helt klart og der var rigtig mange aborrer, der svømmede rundt og napsede de små stykker mad, vi smed ned til dem.
I to timer lå vi bare der og kiggede på vandet, himlen og hinanden.

Det var verdens bedste dag!

Nu fik jeg tid!

..til at skrive om, at jeg fik tid. Veninde-tid!!

Det er over 10 år siden, jeg sidst var 'ude'. Jeps. Jeg har talt efter.
Hvordan ku' det ske??, spurgte min veninde.
Jo, jeg flyttede til Shanghai, hvorden stod på nyforelskelse i lejligheden, gåture på campus og ellers træning (altså GongFu-træning!) i parken. Og så blev jeg gravid, flyttede tilbage til Kbh og var Mor for fuld hak. Det var jeg ligeså, da vi flyttede til Ebeltoft laaaangt ude på landet. Og så da vi så flyttede tilbage til Sjælland, boede vi for langt væk fra familien, så der var ingen, der lige kunne passe junior. Og så blev jeg gravid igen. Og nu er vi her. Tættere på familie og venner og pludselig dukkede chancen og dagen op og jeg befandt mig i det skønneste, sjoveste selskab og var bare MIG!

Min veninde, der bor på Amager, arbejder i Vega og da jeg sagde, at SELVESTE Mike Patton skulle spille der, skrev hun mig fluks på Gæstelisten! Og nogle dage forinden koncerten fik jeg at vide, at vores fælles veninde ville komme hjem fra England for at være med!
Det var det bedste!
Så vi afleverede ungerne hos hhv mand og kone, dullede os en lille smule op (jeg fik concealer på for første gang for at fjerne de mørke "mor-rander" under øjnene) og så afsted!

Vi skulle først ud at spise på restaurant(!), men kunne slet ikke bestemme os. Vi valgte en burger joint, hvor der så ikke var plads. Så gik vi ind på Sticks 'n Sushi og fik udleveret en hel novellesamling af et menukort, og det kunne vi ikke lige overskue, så vi smuttede igen.
Og så endte det med gode, gamle Pornsak på Halmeren, hvor jeg plejede at hente stegte nudler i weekenden, iført pyjamasbukser og islandsk sweater. De kendte mig udmærket ;-)

Så sad vi der og grinede og sludrede! Åh, det var SÅ rart!
Og pludselig afbrød min veninde mig: "Katrine! Vend dig om! Lige nu!!"
Så stod Mike Patton LIGE UDEN FOR VINDUET!!
*Skriiiiig*
Vi var SÅ tæt på at gå ud til ham, men hvad skulle vi sige?? Og vi var totalt røde i kinderne og 19 år igen!
Naaaarj, hvor vi ærgrede os bagefter! (Og gør det vel egentlig stadig..)
Men hold kaje, hvor var det sjovt!

Efter forgæves at prøve at få fat på en t-shirt fra restauranten (som vi ville give til Mike (jow-jow)), gik vi på Vega og så, at nærmest hele vores gamle gymnasie-årgang også var mødt op lissom i de gode gamle dage.

Ååååh, det var verdens bedste aften. Også selvom de kun spillede i en time og vi frøs mega-meget ude foran band-bussen bagefter.
Da jeg trillede i seng EFTER midnat(!) var jeg en meget lykkelig mig.

*Hurra* for veninder!

1 år - lækkert hår!

Tænk, idag er det allerede et helt år siden, at Lue Eo kom ud til os ved den skønneste hjemmefødsel i mit barndomshjem!
Hun var ikke speciel køn, da hun kom ud, så man må sige, at det klæ'r hende at blive ældre.

     

Igår fejrede vi hende med den nærmeste familie og det var hun lidt betuttet over - lige indtil hun fik lov at gå om bord i al gavepapiret. SÅ var hun i sit es igen!

Hun triller nu rundt helt bevidst og er rigtig dygtig til at lave fagter til vores sange. Jeg synes, hun så småt også er begyndt at efterligne ord. Hun har ihvertfald lige aet mig (med flad hånd, tak - ikke de der kradse negle!) og sagt "Aaaa-aa".
Kravleriet lader vente lidt på sig, men jeg tror ikke, det kan vare så længe. Hun vil rigtig gerne, men hun behøver både afspænding og lidt mere træning. Men snart, SÅ er den der!

Men hun er kvik i pæren, er hun. Og uendelig sød! Hun er og blir min lille øjesten.

Tillykke Lue Bue Morgenfrue !

Og apropos...

Så har vi bryllupsdag idag. Træ-bryllupsdag.
Det er 5 år.
*Swoosh*
Det er da også noget.

Jeg tror, vi snupper fem til.