Siden d.6. august

Den 6. august ansøgte jeg Holbæk Kommune om Tabt ArbejdsFortjeneste, da jeg havde valgt at Lue alligevel IKKE skulle starte i kommunal dagpleje, for det syntes jeg ikke hun (eller jeg) var klar til. Istedet ville jeg selv træne hende med hjælp fra vores anviste fysioterapeut - uden indkomst.

Det var en lidt længere process... Det der med det offentlige, telefonomstillinger, ferier og misforståelser generelt, kender de fleste rimelig godt til. Så der er ingen grund til at remse op og ned ad stolper her.

Nå. Men da jeg ansøgte kunne Lue hverken rulle, sætte sig op fra maveliggende, krybe, kravle eller noget.
Så jeg skal da lige love for, at der er sket noget på de tre måneder!

Vi var til hendes halvårlige 'tjek' hos lægen på Holbæk Sygehus forleden og han var glad for at se og høre om alle de færdigheder hun har tillært sig siden sidst;
-Ruller til begge sider
-Sætter sig op
-Kravler
-Rejser sig på knæ
-Kan stå op ad ting og holde fast
-Giver ting til een, når man beder om det
-Kan fagter til sange og kan høre, hvor i sangen man er nået til
-Vinker og siger 'Aiiii-aaiiii'
-Samler små ting op med pincetgreb (og stopper dem i gabet..)
-Sidder på potte og siger 'tssss'
...osv osv. Listen er faktisk lang.

Han målte og vejede hende og det ser ud som følger:
Alder: 14 ½ mdr
Vægt: 7,5 kg
Højde: 71 cm
Hovedomfang: 37cm

Hovedet vokser i det rigtige tempo og det betyder, at hjernen også vokser. Det fik lægen lige en *High Five* på! (Den skulle jo også gerne vokse med alt dét vi propper i den!)

Lægen havde skrevet så fint til kommunen :
"(...) Pga forløbet, og Lue's diagnoser med mikroencefali, anbefales det fra lægelig side, at mor, i forlængelse af sin barsel, får mulighed for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §42."

Og så måtte den stakkels sagsbehandler jo tænke lidt ud af boksen - for hun havde haft svært ved at komme mig i en kasse, da jeg ikke gik på barsel fra et arbejde, men istedet et studie... What to do? Jeg må være den første studerende i historien, der har fået en handicappet barn. Tænk engang!

Men jeg har altså fået 10 timer ugentligt á 130kr/timen. Og sågar med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet(!) Det holder så til og med årets udgang.
Det er jo ikke skide-meget, men det er nok til, at vi kan betale husleje nogle måneder endnu.
Hvad der så sker efter nytår, må vi jo så se på.

Oveni hatten ville vores søde læge skrive et nyt brev til kommunen, så vi kan få bevilget baby-svømning! *Hurra*

Så er jeg er faktisk glad.
Jeg er træt dog. Stadigvæk. Så nu er jeg gået igang med 'Sov igennem uden gråd'-bogen.
Nogle nætter kan hun sove 8 timer i træk, hvor det så kun er MIG, der vågner tusind gange - og andre nætter kaster hun sig rundt, niver og skriger i 3-4 timer. Åh, min Gud!
Og det værste er, at jeg ikke er venlig imens. Jeg er sur. Uendelig sur.
Og forleden var jeg så sur, at jeg gav mig selv et blåt øje, da jeg i min vrede ville rette på stræklagenet, som jeg lå på. *Ba-Doing* Det var smukt og tragikomisk på samme tid.

Jeg drømmer om lidt fritid for mig selv - og muligvis også lidt tid alene med min mand.

Kan man skide sidde i fred? Næhnej...

Jeg nyder de få gange, hvor jeg får lov at sidde på toilettet for mig selv og jeg tager super-lange bade og tager mig god tid, når jeg er i vaskekælderen for at ordne bleer.
Jeg har en idé om, at til sommer, SÅ sover alle og SÅ kan mor og far rejse på forlænget weekend alene.

Det blir dejligt *Zzz*

Vi skal være mere vågne nu...

...for Lue KRAVLER!!
Yes! Endelig, sukkede Moren lettet og glad.

For 1½ uge siden, mens vi havde besøg af en veninde og sad og talte, afbrød jeg pludselig samtalen og udbrød:
"Flyttede hun ikke lige benet??" "Jo! Se! SE!"
*Jubel med hænderne overhovedet*

Og siden da er det jo bare gået stærkt! Hun kravler alle steder hen og rejser sig op på knæene og kan nå alle de ting, som hun ikke må få fat i.
Sådan er det jo.
Og selvom vi har fået mere travlt og skal holde øje med hende (hvilket kan være liiiidt irriterende), så er det simpelthen så fedt!
Hun er ved at lære "NEJ!" at kende og det ser ud til, at meningen er ved at synke ind.

Hun er også begyndt at 'tilbyde' os ting; sutten, noget mad, legetøj, gamle sokker. Det er virkelig sødt af hende!
Hun kan også lokalisere min næse. Både når man spørger efter den, men også helt naturligt, når vi putter sammen. Så skal den bare hives og pilles i. Det er knapt så sødt.

Vi har været ude at besøge en privat dagplejefar og jeg har sågar, atter engang, skrevet hende op. Så... nu må vi se. Jeg har stadig svært ved tanken om at skulle aflevere hende til andre. Så tit. Uha.

Til babysvømningen vil læreren også rigtig gerne ha', at jeg dykker hende under vandet. Og det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til. Det hjælper så heller ikke, at Lue ikke pr instinkt lukker øjne og mund. Hun spærrer begge dele op i ét stort grin og når hun får kontakt med vandet, ryger det bare lige ind i gabet på hende. *Jeez* Så dét gør jeg altså ikke. Punktum.

Der sker så meget med hende og hun er så sød - hvilket vi også får at vide af alle mulige folk hele tiden. Det er rart :-)
Vores egen lille Cabbage Patch Kid .

Nu fik jeg tid!

..til at skrive om, at jeg fik tid. Veninde-tid!!

Det er over 10 år siden, jeg sidst var 'ude'. Jeps. Jeg har talt efter.
Hvordan ku' det ske??, spurgte min veninde.
Jo, jeg flyttede til Shanghai, hvorden stod på nyforelskelse i lejligheden, gåture på campus og ellers træning (altså GongFu-træning!) i parken. Og så blev jeg gravid, flyttede tilbage til Kbh og var Mor for fuld hak. Det var jeg ligeså, da vi flyttede til Ebeltoft laaaangt ude på landet. Og så da vi så flyttede tilbage til Sjælland, boede vi for langt væk fra familien, så der var ingen, der lige kunne passe junior. Og så blev jeg gravid igen. Og nu er vi her. Tættere på familie og venner og pludselig dukkede chancen og dagen op og jeg befandt mig i det skønneste, sjoveste selskab og var bare MIG!

Min veninde, der bor på Amager, arbejder i Vega og da jeg sagde, at SELVESTE Mike Patton skulle spille der, skrev hun mig fluks på Gæstelisten! Og nogle dage forinden koncerten fik jeg at vide, at vores fælles veninde ville komme hjem fra England for at være med!
Det var det bedste!
Så vi afleverede ungerne hos hhv mand og kone, dullede os en lille smule op (jeg fik concealer på for første gang for at fjerne de mørke "mor-rander" under øjnene) og så afsted!

Vi skulle først ud at spise på restaurant(!), men kunne slet ikke bestemme os. Vi valgte en burger joint, hvor der så ikke var plads. Så gik vi ind på Sticks 'n Sushi og fik udleveret en hel novellesamling af et menukort, og det kunne vi ikke lige overskue, så vi smuttede igen.
Og så endte det med gode, gamle Pornsak på Halmeren, hvor jeg plejede at hente stegte nudler i weekenden, iført pyjamasbukser og islandsk sweater. De kendte mig udmærket ;-)

Så sad vi der og grinede og sludrede! Åh, det var SÅ rart!
Og pludselig afbrød min veninde mig: "Katrine! Vend dig om! Lige nu!!"
Så stod Mike Patton LIGE UDEN FOR VINDUET!!
*Skriiiiig*
Vi var SÅ tæt på at gå ud til ham, men hvad skulle vi sige?? Og vi var totalt røde i kinderne og 19 år igen!
Naaaarj, hvor vi ærgrede os bagefter! (Og gør det vel egentlig stadig..)
Men hold kaje, hvor var det sjovt!

Efter forgæves at prøve at få fat på en t-shirt fra restauranten (som vi ville give til Mike (jow-jow)), gik vi på Vega og så, at nærmest hele vores gamle gymnasie-årgang også var mødt op lissom i de gode gamle dage.

Ååååh, det var verdens bedste aften. Også selvom de kun spillede i en time og vi frøs mega-meget ude foran band-bussen bagefter.
Da jeg trillede i seng EFTER midnat(!) var jeg en meget lykkelig mig.

*Hurra* for veninder!

1 år - lækkert hår!

Tænk, idag er det allerede et helt år siden, at Lue Eo kom ud til os ved den skønneste hjemmefødsel i mit barndomshjem!
Hun var ikke speciel køn, da hun kom ud, så man må sige, at det klæ'r hende at blive ældre.

     

Igår fejrede vi hende med den nærmeste familie og det var hun lidt betuttet over - lige indtil hun fik lov at gå om bord i al gavepapiret. SÅ var hun i sit es igen!

Hun triller nu rundt helt bevidst og er rigtig dygtig til at lave fagter til vores sange. Jeg synes, hun så småt også er begyndt at efterligne ord. Hun har ihvertfald lige aet mig (med flad hånd, tak - ikke de der kradse negle!) og sagt "Aaaa-aa".
Kravleriet lader vente lidt på sig, men jeg tror ikke, det kan vare så længe. Hun vil rigtig gerne, men hun behøver både afspænding og lidt mere træning. Men snart, SÅ er den der!

Men hun er kvik i pæren, er hun. Og uendelig sød! Hun er og blir min lille øjesten.

Tillykke Lue Bue Morgenfrue !

Hun rykker!

Her nu, tre uger efter vi sidst var til fysioterapeut med Lue og fik nogle tips til træning af hende, er det med stolthed i stemmen jeg nu kan berette, at hun nu kommer helt op på strakte arme og 'krabber' rundt efter sit legetøj - OG at hun idag også rullede fra mave til ryg OG at hun nu pludrer i 'remser' OG hun klapper sørme også kage!
I forhold til storebror's udvikling, er hun helt med nu.

*Hurra*

Jeg er bare så glad og stolt af min seje pige!

Og storebror har helt sikkert del i æren, for han tumler, kilder og laver spas med hende - konstant! Der er bare sansetræning for fuld hak, når han er hjemme.
Han er smask forelsket i hende og jeg blir så boblende lykkelig, når de to sidder i sofaen og skrupgriner sammen. Så er der noget ved det!