Hey, hey! Nyt indlæg!

Så gik der to uger med intro til GAPS-diæten. Det føles som utrolig meget længere tid!

Åh sukker. Hvedemel! Pyha.
Pludselig mærker jeg, hvad det gør ved mig. Både det dårlige - men også det gode; Trygheden, bong-heden og trangen til bagefter at putte sig under dynen og 'sove den ud'. *Ah*
Det er ikke smagen af sukker, man er ude efter, kan jeg så fortælle. Det er kick'et. Det er dét, det gør i hjernen. Belønningen, der breder sig ud i kroppen.
Daddelkugler, slik sødet med stevia, banan og æbler. Det smager dejligt. Men det gør altså bare ikke det samme.
Nå.
Men altså, man kommer jo over det. Siger folk.
Sønnike græd over savnet af sukker og hvede de sidste to fredage... Og det forstår jeg udmærket.

Udrensningssymptomer: (Og det er altså kun minus sukker, hvede og mælkeprodukter)
-Ømhed på bagsiden af benene
-Ømhed i lænden
-Hovedpine
-Vand i kroppen
-Irritation
-Opblusning af eksem
-Træthed
-Lort, lort og atter lort(!)

Det gode:
-Saxe er allerede blevet stærkere (han kan nu dreje på salt- og peberkværn, hvilket han ikke kunne før(!))
-Os voksne har betydeligt længere lunte nu
-Færre vredesudbrud
-Kan føle tørst nu
-Kan føle tissetrang
-Kan føle træthed
-Går i seng når træt, istedet for at holde sig kunstig vågen på sukker
-Kan smage madens mange nuancer
-Kan smage sødt, hvor vi ikke før kunne smage det

Så... det er da meget godt :-)

Som sagt er der flere ting som Saxe savner og jeg prøver virkelig at give ham det - bare på en anden måde, selvfølgelig.
Han ELSKER sushi! Det er hans livret og det, han kan spise mest af. (Han plejer at spise 18 stykker!).
Så det moanede ham rigtig meget over, at han ikke måtte få.
Moren 'Googlede' og 'Pinterestede' GAPS SUSHI og så lavede vi simpelthen sushi med blomkålsris.
Og ved I hvad? Det blev godkendt! OGSÅ af faderen, der er notorisk blomkålshader!
Så det var bare skidegodt.
Og ydermere, så har jeg brugt tippet fra madiharmoni.dk , om at lave sovse af blomkål. Det lyder ikke særlig lækkert, men det virker og det ER faktisk rigtig lækkert. Jeg har lavet sovs med rød karry, gul karry og bechamelsovs i vores lasagne (hvor jeg skar tynde skiver butternut squash og brugte som plader).

Fra imorgen skærer vi ALLE korn, kartofler og gris væk. Så i de to næste uger vil vi nyde at spise bønner og linser, inden de også udgår af kosten.
Nu kommer jeg ikke udenom at lave ugemadplaner. Det kan jeg godt se.
Det er nok også meget godt ;-)

Det årlige indlæg...eller hvordan?

Så gik der jo nærmest lige et år til... Jeg er åbenbart ikke den store blogger længere, som jeg var i min spæde ungdom.
Jeg synes umiddelbart også, at jeg har haft *rigeligt* at se til.

Når jeg kigger mig omkring på de sociale medier og ser billeder af folks første, anden, tredie, fjerde og femte(!) barn, så giver det et lille stik i hjertet hver gang.
Hvorfor får de fuldstændig 'normale' børn?
Det er misundelsens ansigt, der lige dukker op; Børn, der vokser efter de gængse kurver. Børn, der starter i almindelige børnehaver, når de er 2,9 år - til tiden. Børn, der taler. Børn, der sover. I deres egne, selvvalgte senge. Med krammebamser, der har navne. Børn, der har legekammerater. Børn, der kan det, som børn nu engang bare kan.
Ting, som man tager for givet.
Lige indtil ... man får et barn med et handicap. Og kurverne knækker. Og målene ikke opfyldes. Og kommunen skal indover.

Jeg har verdens dejligste dreng og verdens dejligste pige.
Førstnævnte er den nemmeste, mest finurlige og cool dreng, som alle bare vil passe.
Sidstnævnte er den gladeste, mest nuttede ... og den vildeste.. som folk gerne vil komplimentere... i kort tid.

Det er hårdt. Mega-hårdt. Og alle andre (virker det til) får bare deres unger passet og stryger på forlænget weekend i Paris med deres mand. Piece of cake at ha' børn!

Vi gik på kommunen, da vi ikke kunne mere, og bad om aflastning to nætter om måneden. Det gjorde vi i Februar. 2015. Og nu skriver vi, som bekendt Januar 2016...
Dog skete der noget, da jeg i desperation og grådkvalthed kontaktede sagsbehandleren i September; Lue fik bevilget en plads i kommunens specialbørnehave, inklusiv 6 x overnatning fra Oktober til og med Marts.
*Hurra*
Seks nætter med søvn på ½ år!
Luksus ... ish.

Nå.

Men derudover så går det fremad med Lue! Vi startede med at give hende CBD-olie i Maj og siden da har hendes udvikling bare strøget afsted! Hendes sprog er blevet så fint, at hun nu starter med at have talepædagog. Hendes hukommelse er fænomenal og hendes impressive sprog er virkelig godt. Motorikken er også rigtig fin og hun er nu nået til "kan selv, vil selv"-perioden. (Hvilket godt kan være lidt træls - men som i det store hele jo er fantastisk!)
Hendes børnelæge kaldte hende for et mirakel sidst vi besøgte ham og blev 'degraderet' til kun ét årligt besøg. Det ville vi naturligvis ikke høre tale om, da vi nyder hans selskab. Vi truede ham med, at vi så ville venne-anmode ham på Facebook! Så vi fik lov at beholde de to konsultationer om året.

Saxes mave og resten af hans krop og psyke har haft det ret skidt siden han fik sine første vaccinationer, så nu, efter 6+ år, må vi gøre noget!
Vi har haft ham til både almindelig læge, kinesisk læge, antroposofisk læge, kinesiolog og nu en homøopat/ernærningsekspert. Saxe har, efter al sandsynlighed, Leaky Gut. Altså, hans tarm er utæt.
Hvad kan vi gøre? Omlægge vores kost.
Vi har været om det nogle gange. Været glutenfri. Halvt sukkerfri. Og så faldet tilbage til 'almindelig' mad.
Ikke så nemt, når dårlig mave efter så mange år er blevet hverdag og alle konstant serverer hvede og sukker til alle måltider. Så går det i glemmebogen.
Men nu går den altså ikke længere!

D.2. Januar 2016 gik vi igang med at udfase fødevarer fra vores kost.
I disse første uger udelukker vi: Hvedemel, ris, mælkeprodukter og ..uha... sukker.
Årh, hvor kan vi mærke afhængigheden! Oh-la-la! Vi har fjernet alt slikket og erstattet det med ting, vi gerne må spise. Det hjælper en del.
Næste skridt er at fjerne kartofler, gris og alle typer korn!
Næste igen ryger bønner og linser.
Yaks! Det kræver fantasi i køkkenet. (Og de GAPS-kogebøger, som manden har indkøbt).

Når vi så er blevet helt harmoniske i krop og sind, så kan vi introducere enkelte fødevarer igen og se, om vi tåler dem.
Så det er altså ikke forevigt! Men... en god lang periode.
Det skal nok blive sjovt! Det bliver ihvertfald en udfordring. Og dem er vi jo lissom vant til ;-)

(Godt Nytår, forøvrigt. 2015 var et skod-år. I år bliver bedre. It better!)

Nåmenæh..

Så'n 3-4 måneder de flyver bare afsted! Det må være al det sjov vi har.

Der er selvklart sket en hel masse siden starten af november. Og jeg burde, i stedet for at skrive, bare lave en billedcollage. Det kan jeg så ikke lige finde ud af. Men jeg kan sætte billeder ind under hinanden.
Så here goes.

Saxe fyldte 6 år i midten af November.

Julen gik... øhm... fint nok. Trods sure børn og omgangssyge.

Så kom Lue's 'sangfagteperiode'. Dra-la og Peter Edderkop skulle helst synges 24/7..!

Nåja, vi var der også. Vi kørte lidt af sporet, men er på plads igen <3 font="">

Saxe var med i sit første skoleteater og han gav den gas som Peder Planke.

Lue begyndte at blive en rigtig balledemager, så vi har sat 'hegn' op flere steder i lejligheden!

Og så blev det Fastelavn, så vi sendte Dash i skole istedet for Saxe.

Det jeg så ikke har billeder af er, at Lue skulle udredes/testes om hun er 'handicappet nok' til at høre ind under §32; har hun krav på en specialplads i en institution. Fire sagsbehandlere, mine damer og herrer, er der indover! PLUS fys., pæd., deres arbejdsgiver og alle mulige andre folk. 

Vi venter på svaret. Endnu.

Men vi har besøgt en vuggestue, som hun kunne starte i, og det gik rigtig godt. Hun er klar nu til at starte på deltid. Så det håber vi på. Det vil også skabe noget fri-rum til mig. Og det er tiltrængt, kan jeg godt fortælle.

Lue er nu 1½ år og på nogle områder er hun alderssvarende og på andre ligger hun på 9-12 mdr.. Det er rigtig flot, synes jeg. 

Selvom hun ikke som sådan virker handicappet, kan vi godt mærke, at hun lige kræver dét ekstra nogle gange. Og desværre går noget af tiden fra Saxe - og det er hårdt. Så vi prøver at blive bedre til at SE ham og tage ham med ud på to-mandshånd. 

Men de har det sjovt sammen, ham og Lue. De kan simpelthen fjolle og grine sammen, så det er en fryd!

Snart kommer foråret rigtigt igang og så letter humøret også lige den tand mere - det er jeg sikker på.

Siden d.6. august

Den 6. august ansøgte jeg Holbæk Kommune om Tabt ArbejdsFortjeneste, da jeg havde valgt at Lue alligevel IKKE skulle starte i kommunal dagpleje, for det syntes jeg ikke hun (eller jeg) var klar til. Istedet ville jeg selv træne hende med hjælp fra vores anviste fysioterapeut - uden indkomst.

Det var en lidt længere process... Det der med det offentlige, telefonomstillinger, ferier og misforståelser generelt, kender de fleste rimelig godt til. Så der er ingen grund til at remse op og ned ad stolper her.

Nå. Men da jeg ansøgte kunne Lue hverken rulle, sætte sig op fra maveliggende, krybe, kravle eller noget.
Så jeg skal da lige love for, at der er sket noget på de tre måneder!

Vi var til hendes halvårlige 'tjek' hos lægen på Holbæk Sygehus forleden og han var glad for at se og høre om alle de færdigheder hun har tillært sig siden sidst;
-Ruller til begge sider
-Sætter sig op
-Kravler
-Rejser sig på knæ
-Kan stå op ad ting og holde fast
-Giver ting til een, når man beder om det
-Kan fagter til sange og kan høre, hvor i sangen man er nået til
-Vinker og siger 'Aiiii-aaiiii'
-Samler små ting op med pincetgreb (og stopper dem i gabet..)
-Sidder på potte og siger 'tssss'
...osv osv. Listen er faktisk lang.

Han målte og vejede hende og det ser ud som følger:
Alder: 14 ½ mdr
Vægt: 7,5 kg
Højde: 71 cm
Hovedomfang: 37cm

Hovedet vokser i det rigtige tempo og det betyder, at hjernen også vokser. Det fik lægen lige en *High Five* på! (Den skulle jo også gerne vokse med alt dét vi propper i den!)

Lægen havde skrevet så fint til kommunen :
"(...) Pga forløbet, og Lue's diagnoser med mikroencefali, anbefales det fra lægelig side, at mor, i forlængelse af sin barsel, får mulighed for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §42."

Og så måtte den stakkels sagsbehandler jo tænke lidt ud af boksen - for hun havde haft svært ved at komme mig i en kasse, da jeg ikke gik på barsel fra et arbejde, men istedet et studie... What to do? Jeg må være den første studerende i historien, der har fået en handicappet barn. Tænk engang!

Men jeg har altså fået 10 timer ugentligt á 130kr/timen. Og sågar med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet(!) Det holder så til og med årets udgang.
Det er jo ikke skide-meget, men det er nok til, at vi kan betale husleje nogle måneder endnu.
Hvad der så sker efter nytår, må vi jo så se på.

Oveni hatten ville vores søde læge skrive et nyt brev til kommunen, så vi kan få bevilget baby-svømning! *Hurra*

Så er jeg er faktisk glad.
Jeg er træt dog. Stadigvæk. Så nu er jeg gået igang med 'Sov igennem uden gråd'-bogen.
Nogle nætter kan hun sove 8 timer i træk, hvor det så kun er MIG, der vågner tusind gange - og andre nætter kaster hun sig rundt, niver og skriger i 3-4 timer. Åh, min Gud!
Og det værste er, at jeg ikke er venlig imens. Jeg er sur. Uendelig sur.
Og forleden var jeg så sur, at jeg gav mig selv et blåt øje, da jeg i min vrede ville rette på stræklagenet, som jeg lå på. *Ba-Doing* Det var smukt og tragikomisk på samme tid.

Jeg drømmer om lidt fritid for mig selv - og muligvis også lidt tid alene med min mand.

Kan man skide sidde i fred? Næhnej...

Jeg nyder de få gange, hvor jeg får lov at sidde på toilettet for mig selv og jeg tager super-lange bade og tager mig god tid, når jeg er i vaskekælderen for at ordne bleer.
Jeg har en idé om, at til sommer, SÅ sover alle og SÅ kan mor og far rejse på forlænget weekend alene.

Det blir dejligt *Zzz*

Vi skal være mere vågne nu...

...for Lue KRAVLER!!
Yes! Endelig, sukkede Moren lettet og glad.

For 1½ uge siden, mens vi havde besøg af en veninde og sad og talte, afbrød jeg pludselig samtalen og udbrød:
"Flyttede hun ikke lige benet??" "Jo! Se! SE!"
*Jubel med hænderne overhovedet*

Og siden da er det jo bare gået stærkt! Hun kravler alle steder hen og rejser sig op på knæene og kan nå alle de ting, som hun ikke må få fat i.
Sådan er det jo.
Og selvom vi har fået mere travlt og skal holde øje med hende (hvilket kan være liiiidt irriterende), så er det simpelthen så fedt!
Hun er ved at lære "NEJ!" at kende og det ser ud til, at meningen er ved at synke ind.

Hun er også begyndt at 'tilbyde' os ting; sutten, noget mad, legetøj, gamle sokker. Det er virkelig sødt af hende!
Hun kan også lokalisere min næse. Både når man spørger efter den, men også helt naturligt, når vi putter sammen. Så skal den bare hives og pilles i. Det er knapt så sødt.

Vi har været ude at besøge en privat dagplejefar og jeg har sågar, atter engang, skrevet hende op. Så... nu må vi se. Jeg har stadig svært ved tanken om at skulle aflevere hende til andre. Så tit. Uha.

Til babysvømningen vil læreren også rigtig gerne ha', at jeg dykker hende under vandet. Og det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til. Det hjælper så heller ikke, at Lue ikke pr instinkt lukker øjne og mund. Hun spærrer begge dele op i ét stort grin og når hun får kontakt med vandet, ryger det bare lige ind i gabet på hende. *Jeez* Så dét gør jeg altså ikke. Punktum.

Der sker så meget med hende og hun er så sød - hvilket vi også får at vide af alle mulige folk hele tiden. Det er rart :-)
Vores egen lille Cabbage Patch Kid .

1 år - lækkert hår!

Tænk, idag er det allerede et helt år siden, at Lue Eo kom ud til os ved den skønneste hjemmefødsel i mit barndomshjem!
Hun var ikke speciel køn, da hun kom ud, så man må sige, at det klæ'r hende at blive ældre.

     

Igår fejrede vi hende med den nærmeste familie og det var hun lidt betuttet over - lige indtil hun fik lov at gå om bord i al gavepapiret. SÅ var hun i sit es igen!

Hun triller nu rundt helt bevidst og er rigtig dygtig til at lave fagter til vores sange. Jeg synes, hun så småt også er begyndt at efterligne ord. Hun har ihvertfald lige aet mig (med flad hånd, tak - ikke de der kradse negle!) og sagt "Aaaa-aa".
Kravleriet lader vente lidt på sig, men jeg tror ikke, det kan vare så længe. Hun vil rigtig gerne, men hun behøver både afspænding og lidt mere træning. Men snart, SÅ er den der!

Men hun er kvik i pæren, er hun. Og uendelig sød! Hun er og blir min lille øjesten.

Tillykke Lue Bue Morgenfrue !

Første Skoledag!

Igår havde Saxe sin allerførste skoledag! Det var stort! *Kømpestort!*

Han havde talt ned i månedsvis og endelig oprandt dagen og han forlangte flag på bordet og pandekager til morgenmad. Det fik han. Og vi sang Hr Skægs sang "Første skoledaaaag, første skoledaaaag..." - og vi græd en lille smule.

Kl. 09.50 trillede vi ind på skolens område med "Skæg med ord" drønende for fuld hak ud ad bilradioen og jeg fik bakset mit kamera frem af tasken og stillede Saxe på nøjagtig samme sted på parkeringspladsen, hvor jeg stod for *regne-regne* 27 år siden og fik taget billede af MIN mor, da jeg havde første skoledag (dog i 1. klasse).

Det var meget nostalgisk.
(Jeg prøvede så at finde det billede igår, men det ku' jeg så ikke lige..)
Og så gik vi ned i skolegården, hvor alle de andre spændte børn og deres forældre ventede på, at inspektøren skulle holde sin årlige velkomsttale.
Alle 0. klasserne blev nævnt ved navn og budt velkommen til skolen. Vi blev gennet ud i klasserne, hvor eleverne skulle finde deres plads. Efter et par korte beskeder om skoleintra *gys* og skolefotos, blev vi forældre smidt ud og så var vores dreng officielt et skolebarn med egen plads, skolebøger, postmappe og klassekammerater!

Og så stod vi der. Med de andre forældre. Og var for generte til at tale med nogen.
Men så fangede Søren en kop kaffe og pludselig var der en, jeg kendte og så var alt rart igen.
Jeg spottede flere forældre, hvis søskende, jeg havde gået på selv samme skole med og så kørte tidsmaskinen inde i mit hoved.
Hvor sjovt, som verden er skruet sammen.
Jeg kunne se mig selv sidde alene på gyngen og græde over, at Ulla havde drillet og nu legede med min bedste veninde. Og nu stod jeg her; voksen - ikke sur på Ulla mere og kan lege med min veninde så tit jeg vil, for jeg har bil og bor 3 km fra hende - og med min egen søn og datter ved min side.

Da ungerne var færdige i klasserne, spiste vi alle frokost sammen i skolegården. Bagefter løb Saxe ud og legede med en klassekammerat og 5 min. efter var han sur og der var 'aldrig noget, der ku' gøre ham glad igen'. Så vi kørte hjem til 'Verdens kedeligste lejlighed' og satte Phineas og Ferb på. Det hjalp heldigvis og han er nu klar til at tage tasken på ryggen igen imorgen.

Så er det bare, om Moren kan klare den nye hverdag...? Uha.

Tiden er nog't mærkeligt nog't...

Så er vi allerede i August. Hvad sker der med det??
Det har været en dejlig sommer.
Vi købte bil for en måneds tid siden (efter en pause på et år) og så fik den ellers et par drag over nakken! Snart 2000km har vi allerede kørt i den!
Vi startede med at besøge vennerne i Økobyen. Det var tiltrængt. Bagefter drønede vi til Ebeltoft og holdte ferie hos Svigerne i 10 dage med udflugter til Horsens (for at hjælpe med at bygge Earthship) og Århus (for at lytte til Indra i domkirken). Vi fik leget og badet og spist is.
På 10. dagen tog vi turen ned gennem Jylland og landede hos Tante og Onkel, hvor vi blev forkælede som vanligt. Uha, det var rart!
Efter en forholdsvis god nats søvn kørte vi over Fyn, med stop i Odense for at besøge gode venner, og så var vi hjemme på pinden igen.
Det var manden ikke så tilfreds med. Han ville ha' mere. Så nogle dage efter kørte vi til Sverige, hvor vi havde tre-fire dage i forældrenes sommerhus. Praktisk og herligt!

Og nu er Saxe startet i SFO og Lue fylder 1 år om under to uger..!!
Det kan man jo ikke forstå. Hvor blev tiden af?
Jojo, jeg blev 34 somre for 1½ uge siden, men ... det betyder vel ikke, at mine børn OGSÅ bli'r ældre?! Eller hvad??
Saxe rev også tand nr. 2 ud forleden. "Tænk, at du har sådan en gammel dreng, der har tabt TO tænder", sagde han til mig, mens han aede mit hår.
Ja, tænk engang... Og på lørdag er det FØRSTE SKOLEDAG!

Og Lue blir også større. Hun lærer nye ting og er ved at blive en rigtig putte-pige. Dét er skønt! Der er da ikke noget bedre, end ens barn, der putter sig ind til een.
Vi er ved at lære hende at kravle. Hun bevæger selv sine arme, mens vi bevæger hendes ben.
Hun er begyndt at rulle fra mave til ryg og hun er så småt begyndt at lave fagter til en bestemt sang, vi synger hver dag.

Min barsel er slut og jeg er gået igang med at søge, om jeg kan få tabt arbejdsfortjeneste og træne Lue herhjemme. Det kan blive en langtrukken affære, fik jeg at vide idag. Men jeg håber, at vi får masser af hjælp fra både vores læge og fys.

Jeg synes, der sker en hel masse samtidig med, at der ikke sker så meget.
Men det er jo ikke noget nyt... :-)

Slut, prut.

I fredags havde Saxe sin sidste dag i Børnehaven. Som i... han skal ikke gå i børnehave mere, for om 1½ måned starter han i SKOLE!
Jeg forstår jo intet af det.
Her lige for et øjeblik siden, har jeg puttet Lue i en dragt (str. 74) som jeg TYDELIGT kan huske, at Saxe sov i. Og det kan jo ikke være meget mere end et par dage siden.
Det gi'r nul mening.
*Suk*
Men han er glad og er jo næsten ved at revne af stolthed bare ved tanken om at skulle bruge sin skoletaske, med tilhørende penalhus og alting, i hans SKOLE!
Og ikke nok med, at det er hans skole - det er også MIN skole. Jeg gik der til og med 2. klasse. Og tænk engang, at min egen dreng kommer til at sidde i samme klasselokale som mig. Dét er da for sjovt!
Heldigvis har de i mellemtiden lavet skolen om til en Lilleskole. Det var mildest talt ikke verdens mest pædagogiske lærere, der arbejde der i sin tid. *Gys*
Men nu vanker der bedre tider for skolen og vi ser, hvordan Junior ta'r det.
(Det er nu nok værre for mig, der skal op at aflevere HVER dag!)

Nå, men i anledning af hans sidste dag havde jeg lavet et FrugtMonster til ungerne. Det var i skarp konkurrence med en flot Fodboldkage, lagkage og is... Men eftersigende var de vilde med det og alt blev spist. Saxe var yderst tilfreds, så mon ikke vi laver sådan en fætter igen i løbet af sommeren.

Og Lue? Jotak, hun gumper afsted nu. Det er skønt! Omend vi nu (seriøst) skal ha' ryddet op og fjernet de knapt så børnevenlige ting fra gulv og lave hylder. Og der skal nok også fejes lidt oftere...
Jeg er meget glad. Fysioterapeuten var nemlig ikke så sikker på, at hun ville komme til at kravle (det sagde hun ikke direkte, men jeg fornemmede det) og da hun heller ikke kryber fremad, men istedet skubber sig bagud, var jeg lettet, da hun pludselig bevidst begyndte at gumpe sig hen til ting.
Jeg lokker med min mobiltelefon (I know...), så her i eftermiddags bevægede hun sig 3 meter gennem stuen.
Hun er også begyndt at lege 'Titte-bøh' med sin klud og det er jo evigt sjovt. Hun vinker og jeg sværger, hun nogle gange siger Ai-aiiiii (som i hej-heeej).
Hun har nu 8 tænder, som hun skærer mod hinanden - og det er knapt så sjovt for os andre.
Men hun er sådan en dejlig, glad pige, der gi'r mange smil og skrupgriner, når storebror laver kunstner.

Lue låner lige Moster Sus' gamle briller ;-)

Dyttenborg Knurrepark

For ... ja, en god måneds tid siden, tog mine forældre undertegnede + børn med til Lolland. Lørdag skulle jeg gense Knuthenborg (efter godt 25 år(!), vil jeg tro) og søndag var det Fætter Bobby's fødselsdag.

Det var sådan en dejlig dag i safariparken! Man skal jo ha' en HEL dag - for ikke nok med de fantastiske områder med lækre dyr, så har de lavet Danmark største naturlegeplads, inkl. vand-legeplads! Så fedt et sted! Saxe var ellevild og siden solen bragede ned over os, fik han selvfølgelig lov til at løbe ind og lege med vand. Først med lidt tøj på, for det var kun 'støvregn', der kom ud af de fleste vanddyser. Men efter 5 min. ku' jeg godt kalde ham tilbage og flå resten af tøjet af ham.

Og dagen efter skulle vi, som sagt, til 6 års fødselsdag. Det er sjældent, at fætrene får set hinanden, men NÅR de så gør, hygger de sig SÅ godt sammen!
Og sig mig, hvor blev tiden lige af??

Rip, Rap og Rup anno 2008

Rap, Rip og Rup anno 2013

LueNyt

For to uger siden var Lue til fys. og dagen efter til tjek hos ham børnelægen, der følger hende.
Det gik rigtig fint og jeg havde jo glædet mig til at hun skulle vise alle de nye tillærte færdigheder. Jeg remsede op, men det var ikke mange af dem, som hun gad at vise *Himle*. Men fyssen troede heldigvis på mig og skrev det hele ned. Flinke dame!
Hun spurgte mig, om jeg kunne få Lue til at klappe kage eller spille på munden. Æh, nej! Jeg kan da ikke få hende til noget som helst! Hun gør lige, hvad der passer hende.
Jeg fik nogle flere tips og tricks til træning af pigen og hun fangede det lynhurtigt. Super-sejt!

Den søde dame fik en kollega til at tage hendes klient næste dag, så hun personligt kunne aflægge rapport til vores læge.
Og det gjorde hun så - og sagde en masse fine ting om Lue; Nysgerrig, gå-på-mod, altid glad, lærenem/-villig, kvik og flere ord i dén dur. Og hun understregede nogle færdigheder, som hun syntes var specielt flot, at Lue har; fx faldreflekser til begge sider.
Det blev så bestemt, at der skal udarbejdes en såkaldt "genoptræningsplan" og så tager kommunen over. Det betyder, at en ny fysioterapeut skal følge Lue fremover og at vi kan søge om støtte derigennem. ...Vil jeg tro. Nu må vi se. Regler og systemer blir jo hele tiden lavet om.

Nå, men lægen målte og vejede Lue og mærkeligt nok er hun ikke rigtig vokset i højde og drøjte i flere måneder (65cm, 7kg) - men jeg kan se, hun vokser ud af sit tøj (74/80) , så ét eller andet MÅ der ske på den front. Mystisk.
Heldigvis er hendes hovedomfang øget en smule, så nu måler hun ca. 36½ cm.
Alle kurver er knækkede, men som lægen sagde, så trives hun jo  - og hvis det ikke var for hendes lille hoved, så ville han ikke løfte et øjenbryn.

Lue snakkede rigtig godt med i den time vi var der og charmede både læge og fys. Og det er jo et rigtig godt tegn.
Jeg fik også fortalt Hr Læge, om mine/vores oplevelser ved indlæggelsen og han tog kritikken til sig og ville tænke over det. Så det var dejligt - både at få lettet sit hjerte, men også at andre med små børn på hospitalet, kan få en mere positiv kommunikation med lægerne. Det er ihvertfald mit ønske.

I skrivende stund bruger Lue sin nedarvede stædighed på at lære at komme omkring. Der er jo mange ting i vores lejlighed, man kan få lyst til at stoppe i munden - eller bare skille ad.
Hun spræller stadig som en fisk på land, men kommer rigtig fint rundt om sig selv, skubber sig bagud og er sågar begyndt at 'gumpe' lidt + hun prøver at krybe 'army style' - hvilket nogle gange resulterer i, at hun ruller fra mave til ryg. Flot!
Hendes lyde er også meget varierede nu og hun siger "Hai!" (meget japansk-klingende) og "Jaah".

Det var fedt den anden aften, da følgende 'samtale' fandt sted:
Søren: "Hej Lue"
Lue: "HAI!!"
Søren: ?? "Siger du hej?"
Lue: "Jaaaah!"

Hun er en glad pige, med 6 tænder + 2 mere på vej. Hun bider hårdt (spørg selv storebror...) og hun elsker at kradse i ting. -Hvilket så har resulteret i mange uger med plaster, hue og strømpe på hånden. Børnesår er nederen. Punktum.
Men endelig i forgårs var det væk og vi kunne tage huen af hende og se hendes flotte garn.
Søde pige, altså.

Trætte Trættesen

Jeg er så træt.
Helt vildt.
Jeg har ikke sovet i 6 år.
Jo, altså, jeg har sovet igennem én hel nat for to år siden.
Det var også vildt.

Når det er specielt slemt, så er jeg ikke længere Flinke Flinkesen.
Så er jeg Sure Suresen. Med surt på.
Helt vildt. Træls.

Jeg dagdrømmer om søvn.
Helt uforstyrret, lækker, dyb søvn.
Helt vildt!

Jeg er træt af at være træt.
Det kan man godt.
Jeg vil være Friske Friskesen.
Helt vildt.

Nok mest for bedsteforældrene

Her er en video, hvor Saxe og Lue leger sammen.
Som sagt, det er nok mest for dem, der ikke ser dem så tit og derfor savner lidt levende billeder.

Hun rykker!

Her nu, tre uger efter vi sidst var til fysioterapeut med Lue og fik nogle tips til træning af hende, er det med stolthed i stemmen jeg nu kan berette, at hun nu kommer helt op på strakte arme og 'krabber' rundt efter sit legetøj - OG at hun idag også rullede fra mave til ryg OG at hun nu pludrer i 'remser' OG hun klapper sørme også kage!
I forhold til storebror's udvikling, er hun helt med nu.

*Hurra*

Jeg er bare så glad og stolt af min seje pige!

Og storebror har helt sikkert del i æren, for han tumler, kilder og laver spas med hende - konstant! Der er bare sansetræning for fuld hak, når han er hjemme.
Han er smask forelsket i hende og jeg blir så boblende lykkelig, når de to sidder i sofaen og skrupgriner sammen. Så er der noget ved det!

Lue, 8 mdr.

Idag er Lue blevet 8 mdr. Og ja, det er en klassiker, men hvor bli'r børn bare store hurtigt! Og jeg nyder hendes baby-tid, for vi skal ikke ha' flere børn. Så nu er det nu!
Da Lue blev født, så hun lidt spøjs ud. Hun lignede mest af alt en 30 årig Nepalesisk mand. Hvis tre orangeklædte munke var kommet ned ad mine forældres grusvej senere den dag, ville jeg overhovedet ikke være blevet overrasket.

Nå, men vi blev, til vores store og ærgelige overraskelse, indlagt dagen efter til Den Store Udredning. Det var ret træls. Lægerne glemte at sige, at hun ikke på noget tidspunkt var i livsfare, så der gik vel 1½ uge, hvor vi ikke vidste noget - udover at lægerne var 'meget bekymrede'.
Da vi endelig fik svar på alle de 1000 prøver, begyndte vores læge at tale om, at hun nok ikke ville kunne gå på en normal skole.
Skolegang?? Okay? Så hun dør altså ikke sådan lige NU-agtigt? Og slap dog af... hun er 10 dage gammel!

Det var ret spøjst. (Og alle de tanker jeg havde om forløbet, vil jeg fortælle lægen om næste gang jeg ser ham, så han kan handle anderledes en anden god gang).

Nå, men de fandt ud af, at Lue har Microcefali - som betyder 'lille hoved'. Og det lille hovedomfang kommer af, at hendes hjerne ikke er udviklet 'nok'. (Hendes hovedomfang var 30cm ved fødslen, hvilket var ca. 5cm for småt). Hun mangler helt eller delvist hjernebjælken, hendes frontallapper er forfladede og hjernen er ikke foldet 'nok'.
Men man ved ikke ret meget om Microcefali. Hverken hvorfor det opstår eller hvad det kan betyde for den, der har det. Det er alt fra 'i den tunge ende' til matematisk geni.
Jeg undgik helt at læse om det - lige indtil den anden dag. Jeg ville helst være helt uvidende, for at undgå at tænke på hende på andre måder end at hun er helt unik og fantastisk! Mine tanker skulle nemlig ikke påvirke mine handlinger på en negativ måde.

Men så her den anden dag, kom jeg alligevel til at søge lidt på det... Og det jeg kunne finde, var ikke just succesoplevelser og glade mennesker. Det var ret trist.
Så nu tænker jeg, at jeg vil skrive om Lue på en positiv måde. Så håber jeg, at det kan glæde og hjælpe andre.

Lue har lige fra første sekund været meget bevidst; ordene som gik igen hvergang nogle så hende var 'vågen' og 'meget på'. Hun har altid kunne holde sit hoved selv, stå på benene og løfte sit hoved i alle liggende stillinger. Hun havde alle spædbarns-reflekserne, så der var ikke noget at bemærke. De første udviklingstrin (smile, grine, øjenkontakt, pludren, opdage hænder) kom på slaget.
Senere begyndte hun at undgå øjenkontakt og det var jo lidt underligt. Men vi begyndte at træne det og efter 3 uger i Kina, hvor samtlige kinesere på vores vej ville hilse på hende, blev hun ræddi god til at ha' øjenkontakt + kontaktsmil! En anden ting med Lue er, at selvom hun godt kan kigge i folks øjne, kigger hun også op og til venstre over hovedet på folk. Det er dér, man ser folks sjælsbillede og alle spædbørn gør det. Men Lue gør det altså stadig - og tilmed helt bevidst. Det synes jeg jo er helt vildt fantastisk!

Nå, men vi blev tilknyttet en fysioterapeut på Holbæk Sygehus, som vi stadig går hos. Lue var lidt stram i musklerne i arme og ben. Hun holdte meget igen, når man fik fat i dem. Så jeg gav den gas med Indisk babymassage og stræk. Og nu er det MEGET bedre. Det hjalp hende også, at sidde hos mig i slyngen i de tre uger, vi var i Kina.
Hun ruller ikke sådan lige af sig selv. Hvis noget er super-spændende og hun er nøgen, kan hun godt vende sig fra ryg til mave. Men den anden vej, nej. Ikke endnu.
Til gengæld så kan hun sidde selv -og hun kan sidde lang tid og nærstudere sit legetøj. Hun spiser ok og hun er ræddi god til at kaste med agurkeskiver og skeer!
For tiden træner vi at komme helt op på strakte arme. Og når hun står der, skubber hun sig tilbage, så hun kommer op på alle fire. Det er SÅ flot! Vi træner også rul og det at bevæge sig rundt på maven efter legetøj. Hun er just begyndt at blive gal, når det ikke virker, så det er godt ;-)
Lue er en rigtig glad pige og hun skrupgriner, når hendes storebror laver kunstner - og når jeg råber AV! fordi hun har bidt i mit bryst. *Frække unge*
Hun kan li' at blive tumlet, kigge på lys og at komme ud og kigge sig omkring. Spilledåser og sange med fagter er et hit.
Vi er rigtig glade for hende, for hun er simpelthen så sød og lækker. Hun er lutter eventyr, komprimeret i en lille krop - det er, hvad hun er. Alle er også enige om, at hun ligner en lille alf.  ;-)

Her er et billede af Lue 8 mdr og af storebror Saxe, da han var 8 mdr. Her ses forskellen tydeligt. Men hvem ser egentlig mest 'mærkelig' ud? ;-)

Nå, men så tænker jeg, at jeg hellere må skrive lidt mere...

Ja, tiden flyver, du ved. Især når man har det sjovt OG er på barsel.

Dagene snupper hinanden en efter en og jeg føler ofte, at jeg ikke når noget. Ihvertfald ikke noget husligt.
Der er hele tiden nogen, der vil mig noget. Men det er også ok.

Men hey, vi har da 'nået' at være 3 uger i Kina og det var en oplevelsesrig rejse! Vi er den 'spontane type', må jeg indrømme, for vi havde ikke rigtig bestemt, hvor vi skulle være, hvornår og hvordan og hvorledes. Men heldigvis har vi vores gode erfaring (eftersom vi har boet nogle år i Shanghai), så det gik fint. Det var nok mere Bedsteforældrene herhjemme, der fik det lidt skidt ved tanken om os, der hikede rundt i ukendte kinesiske bjerge i tusmørket - med de to unger på slæb.
Så trods kinesisk nytår kom vi fra punkt A til B til C til B til D til B til A sammen med 400 mio. andre rejsende.

Vi kom godt hjem. Jeg havde taget 10 år på, Lue havde taget en flok stafylokokker + en betændt finger med hjem og Saxe nåede lige at komme sig ovenpå en omgang mundbetændelse.
Det var en benhård tur, men vi fik set nogle virkelig flotte steder. Steder, som man faktisk godt gider besøge igen. En anden gang. Evt. med bedsteforældrene. ;-)

Kina er et spændende land. Især når man ikke bor der.

Jeg lever - jeg er her. Stadig.

Nåm, så gik der lige lidt tid.. Kan man sige. 
Så lang tid, at jeg ikke længere kunne huske mit kodeord til min første blog; Cirkus Rank & Freydi. Simpelthen. Så nu er jeg her. 

Menøh... Jeg fik travlt med andre ting, såsom skolegang, flytning, graviditet og fødsel.

Men nu sidder jeg her, på barsel, og har nu nærmest pligt til at opdatere Bedsterne (og andre) med billeder og fortællinger.
Så nu må vi se, hvor meget jeg gider og orker i denne omgang.

Men jo, jeg besluttede at sætte mig tilbage på skolebænken, men hvad skulle jeg dog lære?? Universitet var udlukket, da jeg simpelthen ikke har nok selvdiciplin til lektier og hvad har du. Desuden falder jeg i søvn, når jeg læser.
Jeg tænkte på Chokolatier, men den uddannelse var nedlagt. Øv. Men via dén tanke kom jeg ind på de Tekniske Skolers sider, og pludselig stod der "Dyrepasser".
"Ha! Det vil ALLE da være! Det vil jeg da osse!", tænkte jeg og meldte mig til grundforløbet.
Det var 20 fantastiske uger! Intet mindre! Nøj, hvor jeg hyggede mig. Og det var fedt at være (langt) den ældste i klassen, for så kunne jeg føle mig enormt klog ;-)

Og så blev jeg gravid og så flyttede vi til Holbæk, i lejlighed med fjordudsigt. Og jeg fik min eksamen og sprang derefter over på "Produktionsgartner" (som var knapt så spændende) for at jeg kunne fordrive tiden + lære lidt om planter, indtil jeg skulle på barsel.

Og så fødte jeg *SVUP* på selveste terminsdagen, hjemme i min Mor's og Far's udestue, med den sødeste hjemmefødsels-jordemoder, min mand, sønnike og mine forældre.
Vi fik en lille pige, der hedder Lue Eo, som skreg og suttede og havde alle sine reflekser.
Hun lignede een, der var fløjet forkert. Så vi tænker, at der ét eller andet sted i Nepal eller Peru sidder en mor og far med et meget hvidt barn med et meget stort hoved.
Men nu bor hun altså hos os. Og vi bliver fulgt af en flinker læge, der synes det er mega-interessant, at pigebarnet har et så lille hovedomfang som hun nu engang har.
Så det hygger vi os med indimellem.

Ja, så det var lissom dét. Nu er alle vist mere eller mindre opdaterede.

Og så nogle billeder til de visuelle.