Det årlige indlæg...eller hvordan?

Så gik der jo nærmest lige et år til... Jeg er åbenbart ikke den store blogger længere, som jeg var i min spæde ungdom.
Jeg synes umiddelbart også, at jeg har haft *rigeligt* at se til.

Når jeg kigger mig omkring på de sociale medier og ser billeder af folks første, anden, tredie, fjerde og femte(!) barn, så giver det et lille stik i hjertet hver gang.
Hvorfor får de fuldstændig 'normale' børn?
Det er misundelsens ansigt, der lige dukker op; Børn, der vokser efter de gængse kurver. Børn, der starter i almindelige børnehaver, når de er 2,9 år - til tiden. Børn, der taler. Børn, der sover. I deres egne, selvvalgte senge. Med krammebamser, der har navne. Børn, der har legekammerater. Børn, der kan det, som børn nu engang bare kan.
Ting, som man tager for givet.
Lige indtil ... man får et barn med et handicap. Og kurverne knækker. Og målene ikke opfyldes. Og kommunen skal indover.

Jeg har verdens dejligste dreng og verdens dejligste pige.
Førstnævnte er den nemmeste, mest finurlige og cool dreng, som alle bare vil passe.
Sidstnævnte er den gladeste, mest nuttede ... og den vildeste.. som folk gerne vil komplimentere... i kort tid.

Det er hårdt. Mega-hårdt. Og alle andre (virker det til) får bare deres unger passet og stryger på forlænget weekend i Paris med deres mand. Piece of cake at ha' børn!

Vi gik på kommunen, da vi ikke kunne mere, og bad om aflastning to nætter om måneden. Det gjorde vi i Februar. 2015. Og nu skriver vi, som bekendt Januar 2016...
Dog skete der noget, da jeg i desperation og grådkvalthed kontaktede sagsbehandleren i September; Lue fik bevilget en plads i kommunens specialbørnehave, inklusiv 6 x overnatning fra Oktober til og med Marts.
*Hurra*
Seks nætter med søvn på ½ år!
Luksus ... ish.

Nå.

Men derudover så går det fremad med Lue! Vi startede med at give hende CBD-olie i Maj og siden da har hendes udvikling bare strøget afsted! Hendes sprog er blevet så fint, at hun nu starter med at have talepædagog. Hendes hukommelse er fænomenal og hendes impressive sprog er virkelig godt. Motorikken er også rigtig fin og hun er nu nået til "kan selv, vil selv"-perioden. (Hvilket godt kan være lidt træls - men som i det store hele jo er fantastisk!)
Hendes børnelæge kaldte hende for et mirakel sidst vi besøgte ham og blev 'degraderet' til kun ét årligt besøg. Det ville vi naturligvis ikke høre tale om, da vi nyder hans selskab. Vi truede ham med, at vi så ville venne-anmode ham på Facebook! Så vi fik lov at beholde de to konsultationer om året.

Saxes mave og resten af hans krop og psyke har haft det ret skidt siden han fik sine første vaccinationer, så nu, efter 6+ år, må vi gøre noget!
Vi har haft ham til både almindelig læge, kinesisk læge, antroposofisk læge, kinesiolog og nu en homøopat/ernærningsekspert. Saxe har, efter al sandsynlighed, Leaky Gut. Altså, hans tarm er utæt.
Hvad kan vi gøre? Omlægge vores kost.
Vi har været om det nogle gange. Været glutenfri. Halvt sukkerfri. Og så faldet tilbage til 'almindelig' mad.
Ikke så nemt, når dårlig mave efter så mange år er blevet hverdag og alle konstant serverer hvede og sukker til alle måltider. Så går det i glemmebogen.
Men nu går den altså ikke længere!

D.2. Januar 2016 gik vi igang med at udfase fødevarer fra vores kost.
I disse første uger udelukker vi: Hvedemel, ris, mælkeprodukter og ..uha... sukker.
Årh, hvor kan vi mærke afhængigheden! Oh-la-la! Vi har fjernet alt slikket og erstattet det med ting, vi gerne må spise. Det hjælper en del.
Næste skridt er at fjerne kartofler, gris og alle typer korn!
Næste igen ryger bønner og linser.
Yaks! Det kræver fantasi i køkkenet. (Og de GAPS-kogebøger, som manden har indkøbt).

Når vi så er blevet helt harmoniske i krop og sind, så kan vi introducere enkelte fødevarer igen og se, om vi tåler dem.
Så det er altså ikke forevigt! Men... en god lang periode.
Det skal nok blive sjovt! Det bliver ihvertfald en udfordring. Og dem er vi jo lissom vant til ;-)

(Godt Nytår, forøvrigt. 2015 var et skod-år. I år bliver bedre. It better!)

1 år - lækkert hår!

Tænk, idag er det allerede et helt år siden, at Lue Eo kom ud til os ved den skønneste hjemmefødsel i mit barndomshjem!
Hun var ikke speciel køn, da hun kom ud, så man må sige, at det klæ'r hende at blive ældre.

     

Igår fejrede vi hende med den nærmeste familie og det var hun lidt betuttet over - lige indtil hun fik lov at gå om bord i al gavepapiret. SÅ var hun i sit es igen!

Hun triller nu rundt helt bevidst og er rigtig dygtig til at lave fagter til vores sange. Jeg synes, hun så småt også er begyndt at efterligne ord. Hun har ihvertfald lige aet mig (med flad hånd, tak - ikke de der kradse negle!) og sagt "Aaaa-aa".
Kravleriet lader vente lidt på sig, men jeg tror ikke, det kan vare så længe. Hun vil rigtig gerne, men hun behøver både afspænding og lidt mere træning. Men snart, SÅ er den der!

Men hun er kvik i pæren, er hun. Og uendelig sød! Hun er og blir min lille øjesten.

Tillykke Lue Bue Morgenfrue !

Første Skoledag!

Igår havde Saxe sin allerførste skoledag! Det var stort! *Kømpestort!*

Han havde talt ned i månedsvis og endelig oprandt dagen og han forlangte flag på bordet og pandekager til morgenmad. Det fik han. Og vi sang Hr Skægs sang "Første skoledaaaag, første skoledaaaag..." - og vi græd en lille smule.

Kl. 09.50 trillede vi ind på skolens område med "Skæg med ord" drønende for fuld hak ud ad bilradioen og jeg fik bakset mit kamera frem af tasken og stillede Saxe på nøjagtig samme sted på parkeringspladsen, hvor jeg stod for *regne-regne* 27 år siden og fik taget billede af MIN mor, da jeg havde første skoledag (dog i 1. klasse).

Det var meget nostalgisk.
(Jeg prøvede så at finde det billede igår, men det ku' jeg så ikke lige..)
Og så gik vi ned i skolegården, hvor alle de andre spændte børn og deres forældre ventede på, at inspektøren skulle holde sin årlige velkomsttale.
Alle 0. klasserne blev nævnt ved navn og budt velkommen til skolen. Vi blev gennet ud i klasserne, hvor eleverne skulle finde deres plads. Efter et par korte beskeder om skoleintra *gys* og skolefotos, blev vi forældre smidt ud og så var vores dreng officielt et skolebarn med egen plads, skolebøger, postmappe og klassekammerater!

Og så stod vi der. Med de andre forældre. Og var for generte til at tale med nogen.
Men så fangede Søren en kop kaffe og pludselig var der en, jeg kendte og så var alt rart igen.
Jeg spottede flere forældre, hvis søskende, jeg havde gået på selv samme skole med og så kørte tidsmaskinen inde i mit hoved.
Hvor sjovt, som verden er skruet sammen.
Jeg kunne se mig selv sidde alene på gyngen og græde over, at Ulla havde drillet og nu legede med min bedste veninde. Og nu stod jeg her; voksen - ikke sur på Ulla mere og kan lege med min veninde så tit jeg vil, for jeg har bil og bor 3 km fra hende - og med min egen søn og datter ved min side.

Da ungerne var færdige i klasserne, spiste vi alle frokost sammen i skolegården. Bagefter løb Saxe ud og legede med en klassekammerat og 5 min. efter var han sur og der var 'aldrig noget, der ku' gøre ham glad igen'. Så vi kørte hjem til 'Verdens kedeligste lejlighed' og satte Phineas og Ferb på. Det hjalp heldigvis og han er nu klar til at tage tasken på ryggen igen imorgen.

Så er det bare, om Moren kan klare den nye hverdag...? Uha.

Og apropos...

Så har vi bryllupsdag idag. Træ-bryllupsdag.
Det er 5 år.
*Swoosh*
Det er da også noget.

Jeg tror, vi snupper fem til.

Tiden er nog't mærkeligt nog't...

Så er vi allerede i August. Hvad sker der med det??
Det har været en dejlig sommer.
Vi købte bil for en måneds tid siden (efter en pause på et år) og så fik den ellers et par drag over nakken! Snart 2000km har vi allerede kørt i den!
Vi startede med at besøge vennerne i Økobyen. Det var tiltrængt. Bagefter drønede vi til Ebeltoft og holdte ferie hos Svigerne i 10 dage med udflugter til Horsens (for at hjælpe med at bygge Earthship) og Århus (for at lytte til Indra i domkirken). Vi fik leget og badet og spist is.
På 10. dagen tog vi turen ned gennem Jylland og landede hos Tante og Onkel, hvor vi blev forkælede som vanligt. Uha, det var rart!
Efter en forholdsvis god nats søvn kørte vi over Fyn, med stop i Odense for at besøge gode venner, og så var vi hjemme på pinden igen.
Det var manden ikke så tilfreds med. Han ville ha' mere. Så nogle dage efter kørte vi til Sverige, hvor vi havde tre-fire dage i forældrenes sommerhus. Praktisk og herligt!

Og nu er Saxe startet i SFO og Lue fylder 1 år om under to uger..!!
Det kan man jo ikke forstå. Hvor blev tiden af?
Jojo, jeg blev 34 somre for 1½ uge siden, men ... det betyder vel ikke, at mine børn OGSÅ bli'r ældre?! Eller hvad??
Saxe rev også tand nr. 2 ud forleden. "Tænk, at du har sådan en gammel dreng, der har tabt TO tænder", sagde han til mig, mens han aede mit hår.
Ja, tænk engang... Og på lørdag er det FØRSTE SKOLEDAG!

Og Lue blir også større. Hun lærer nye ting og er ved at blive en rigtig putte-pige. Dét er skønt! Der er da ikke noget bedre, end ens barn, der putter sig ind til een.
Vi er ved at lære hende at kravle. Hun bevæger selv sine arme, mens vi bevæger hendes ben.
Hun er begyndt at rulle fra mave til ryg og hun er så småt begyndt at lave fagter til en bestemt sang, vi synger hver dag.

Min barsel er slut og jeg er gået igang med at søge, om jeg kan få tabt arbejdsfortjeneste og træne Lue herhjemme. Det kan blive en langtrukken affære, fik jeg at vide idag. Men jeg håber, at vi får masser af hjælp fra både vores læge og fys.

Jeg synes, der sker en hel masse samtidig med, at der ikke sker så meget.
Men det er jo ikke noget nyt... :-)

Slut, prut.

I fredags havde Saxe sin sidste dag i Børnehaven. Som i... han skal ikke gå i børnehave mere, for om 1½ måned starter han i SKOLE!
Jeg forstår jo intet af det.
Her lige for et øjeblik siden, har jeg puttet Lue i en dragt (str. 74) som jeg TYDELIGT kan huske, at Saxe sov i. Og det kan jo ikke være meget mere end et par dage siden.
Det gi'r nul mening.
*Suk*
Men han er glad og er jo næsten ved at revne af stolthed bare ved tanken om at skulle bruge sin skoletaske, med tilhørende penalhus og alting, i hans SKOLE!
Og ikke nok med, at det er hans skole - det er også MIN skole. Jeg gik der til og med 2. klasse. Og tænk engang, at min egen dreng kommer til at sidde i samme klasselokale som mig. Dét er da for sjovt!
Heldigvis har de i mellemtiden lavet skolen om til en Lilleskole. Det var mildest talt ikke verdens mest pædagogiske lærere, der arbejde der i sin tid. *Gys*
Men nu vanker der bedre tider for skolen og vi ser, hvordan Junior ta'r det.
(Det er nu nok værre for mig, der skal op at aflevere HVER dag!)

Nå, men i anledning af hans sidste dag havde jeg lavet et FrugtMonster til ungerne. Det var i skarp konkurrence med en flot Fodboldkage, lagkage og is... Men eftersigende var de vilde med det og alt blev spist. Saxe var yderst tilfreds, så mon ikke vi laver sådan en fætter igen i løbet af sommeren.

Og Lue? Jotak, hun gumper afsted nu. Det er skønt! Omend vi nu (seriøst) skal ha' ryddet op og fjernet de knapt så børnevenlige ting fra gulv og lave hylder. Og der skal nok også fejes lidt oftere...
Jeg er meget glad. Fysioterapeuten var nemlig ikke så sikker på, at hun ville komme til at kravle (det sagde hun ikke direkte, men jeg fornemmede det) og da hun heller ikke kryber fremad, men istedet skubber sig bagud, var jeg lettet, da hun pludselig bevidst begyndte at gumpe sig hen til ting.
Jeg lokker med min mobiltelefon (I know...), så her i eftermiddags bevægede hun sig 3 meter gennem stuen.
Hun er også begyndt at lege 'Titte-bøh' med sin klud og det er jo evigt sjovt. Hun vinker og jeg sværger, hun nogle gange siger Ai-aiiiii (som i hej-heeej).
Hun har nu 8 tænder, som hun skærer mod hinanden - og det er knapt så sjovt for os andre.
Men hun er sådan en dejlig, glad pige, der gi'r mange smil og skrupgriner, når storebror laver kunstner.

Lue låner lige Moster Sus' gamle briller ;-)