Slut, prut.

I fredags havde Saxe sin sidste dag i Børnehaven. Som i... han skal ikke gå i børnehave mere, for om 1½ måned starter han i SKOLE!
Jeg forstår jo intet af det.
Her lige for et øjeblik siden, har jeg puttet Lue i en dragt (str. 74) som jeg TYDELIGT kan huske, at Saxe sov i. Og det kan jo ikke være meget mere end et par dage siden.
Det gi'r nul mening.
*Suk*
Men han er glad og er jo næsten ved at revne af stolthed bare ved tanken om at skulle bruge sin skoletaske, med tilhørende penalhus og alting, i hans SKOLE!
Og ikke nok med, at det er hans skole - det er også MIN skole. Jeg gik der til og med 2. klasse. Og tænk engang, at min egen dreng kommer til at sidde i samme klasselokale som mig. Dét er da for sjovt!
Heldigvis har de i mellemtiden lavet skolen om til en Lilleskole. Det var mildest talt ikke verdens mest pædagogiske lærere, der arbejde der i sin tid. *Gys*
Men nu vanker der bedre tider for skolen og vi ser, hvordan Junior ta'r det.
(Det er nu nok værre for mig, der skal op at aflevere HVER dag!)

Nå, men i anledning af hans sidste dag havde jeg lavet et FrugtMonster til ungerne. Det var i skarp konkurrence med en flot Fodboldkage, lagkage og is... Men eftersigende var de vilde med det og alt blev spist. Saxe var yderst tilfreds, så mon ikke vi laver sådan en fætter igen i løbet af sommeren.

Og Lue? Jotak, hun gumper afsted nu. Det er skønt! Omend vi nu (seriøst) skal ha' ryddet op og fjernet de knapt så børnevenlige ting fra gulv og lave hylder. Og der skal nok også fejes lidt oftere...
Jeg er meget glad. Fysioterapeuten var nemlig ikke så sikker på, at hun ville komme til at kravle (det sagde hun ikke direkte, men jeg fornemmede det) og da hun heller ikke kryber fremad, men istedet skubber sig bagud, var jeg lettet, da hun pludselig bevidst begyndte at gumpe sig hen til ting.
Jeg lokker med min mobiltelefon (I know...), så her i eftermiddags bevægede hun sig 3 meter gennem stuen.
Hun er også begyndt at lege 'Titte-bøh' med sin klud og det er jo evigt sjovt. Hun vinker og jeg sværger, hun nogle gange siger Ai-aiiiii (som i hej-heeej).
Hun har nu 8 tænder, som hun skærer mod hinanden - og det er knapt så sjovt for os andre.
Men hun er sådan en dejlig, glad pige, der gi'r mange smil og skrupgriner, når storebror laver kunstner.

Lue låner lige Moster Sus' gamle briller ;-)

Nu' det Jul IGEN! Sgu.

Jeg synes lige jeg har sagt: "Fa'me godt der er ET HELT år til jul igen!".
Og *bum* så står man midt i det hele atter engang...

Men i år har det faktisk været anderledes. Jeg har fået pyntet op. Altså bare lidt, 'ing. Lidt hjemmegjorte piberenser-stjerner i vinduerne og så en julestjerne-fætter-lampeskærmsagtig ting (du kender godt så'n en), som jeg fik bestilt hjem fra Indien for en DEL år siden.
OG jeg har fået lavet brændte mandler. Med succes! Og Junior har tilmed fået en kalender i år. Næh, to. Plus Bedstemor's adventskalender. Så han er me'et glad og står tidligt op for at kigge låger og kigge efter, om der skulle ha' været en fræk nisse.
Det har der så ikke. Endnu.

Men hvad er der med December? Den farer jo afsted. Hurtigere end alle andre måneder. Jeg bli'r lige overrasket hvert eneste år. Og de sidste julegaver er jo overhovedet ikke i hus. Og den til Manden og Sønnike ved jeg stadig ikke, hvad skal være!
*Gah*

Nå. Men ellers er alt godt. Vi hygger. Og prøver at slappe af. Vi har drønet rundt til alt muligt siden Lillesøster kom ud til os og det har tærret lidt på kræfterne, må jeg indrømme. Her i December skulle hun faktisk til synstest i Næstved, høresceening i Slagelse og til fysioterapeut i Holbæk. Og ydermere ville de egentlig gerne se hende på skele-ambulatoriet i Roskilde et par dage efter Nytår.
Æh... nejtak.
Først, da vores læge sagde, at det syntes han vi skulle, tænkte vi, at det kunne vi da godt. Men ved nærmere eftertanke (og nu, hvor vi har haft nogle måneder at lære Lillesøster at kende) vælger vi at takke nej. For nu. Vi orker ikke, at hun skal puttes i een eller anden kasse, der hedder "Hun kommer aldrig til..." eller "I skal ikke regne med...". Men mest af alt, har jeg ikke lyst til, at hun skal udsættes for mere. Det lille menneske. Hun kan både se og høre og hun er skøn. Ja, hun ser anderledes ud. Men som en gammel veninde sagde til mig forleden: "Hvor er det bare et frisk pust, når alle er så skide ens nu om stunder!"
Så... vi takker nej og bliver hjemme og glæder os til julen. Med mere ro på.

Og NU til årets julebillede af ungerne! 

En hus-nisse og en lille skov-nisse.

Glædelig jul! Og husk, at Julen er hjerternes fest! Det er NU du må lade dig selv ønske. Er det ikke skønt?!